Har der ligget et kongeslot i Kragelund? 

Det vil rygter i hvert fald vide, og faktisk er der noget om snakken. Hvor stort det har været får man bedst en ide om på det tidspunkt hvor det nedrives!  I Edv. Egebjergs bog om Silkeborg Slot, nævner han nedrivningen af ”Jagthuset” i Kragelund. 

”I 1583 falder  Flytningen  af Jagthuset i Kragelund. Dette anvendes altsaa i Silkeborg, hvor det dels opsættes som Stald og dels bruges ude paa den yderste Odde ved Siden af det store Stenhus for at give flere Værelser og mere Kælderrum. Jeg skal dog her tilføje, at det, der fra de nye Huse, som opføres paa Slottet, blev tilovers, anvendtes i Ladegaarden. Endvidere faar Mandrup Parsberg Ordre til at ”lade Plankeværket omkring Jagthuset i Kragelund tage ned til Sommer, saasnart Græsset vokser noget, lade det føre 4 Mil paa vej til Nygaard” og levere det til Koldinghus Lens Bønder, der skulde føre det videre til samme Nygaard. Hendrik Belov paa Koldinghus har faaet Ordre til at modtage Plankeværket”. 

Opførselsåret kendes ikke, men brugen har Sognefoged Jens Jensen, Refshale skrevet noget om. Desværre opgiver han ikke sine kilder, så hvor han har sine oplysninger fra vides ikke, men her er hvad han har optegnet: 

I 1487 var Kong Hans paa Gæsteri i Jylland: han fulgtes af 400 Ryttere, foruden en stor Vogntog. Kongen tog paa Rejsen fra Viborg ind i Kragelund hvor han fik overbragt en Hest fra Bispen i Aarhus, hvis ”Dreng” ved denne Lejlighed fik 2 Mark i ”Grimepenge”. 

I 1506 overnattede Kong Hans ligeledes i Kragelund de Ellevetusindes Jomfruers Aften ( 21 okt. m.j.). Niels Clemmentsen, Avnsbjerg og Ring Kloster ydede Kongen Gæsteri, medens Bispen i Aars havde ydet Gæsteri Dagen forud i Nørre Snede. 

I 1513 tog Kristian den II Ophold i Kragelund. 

I 1558 tog Kristian den III ind i Kragelund, hvor han opholdt sig om Natten og Dagen efter udstedte nogle Breve. 

Frederik den II opholdt sig ofte i Kragelund hvor han har udstedt mange Breve.

Efter Reformationen da Silkeborg kom i Kronens Besiddelse tabte Kragelund sin Betydning som Rejserute og Bolig. 

1583 gav Fr. II Befaling til Jagthusets Nedbrydning.                                                                                                                                               

                     Sognepræst Kresten H. Lidegaard, præst i Kragelund var også interesseret i ”Slottet”. Han forsøgte, uden held at få Nationalmuseet til at foretage udgravning på stedet. Da det ikke lykkedes foretog han selv at foretage udgravninger. 

Han fandt at fundamenterne ligger en meter under daværende jordoverflade, og afdækkede her grundsten på en strækning af ca. 30 m, og konstaterede rester af to tårne!

I en artikel beretter han om sine undersøgelser.

Han fortæller: ” at da han som ung kom til Kragelund, fortalte en gammel mand ham, at han i sin ungdom sammen med en kammerat gik over Kongehusbakken en nytårsdag. Det havde længe været stærk frost, og pludselig hørte de jorden gungre hult. Da frosten var af jorden, gravede de ned på stedet og fandt da mundingen til en underjordisk gang – måske nedgangen til den kongelige vinkælder. Gangen var bygget af opretstående kampesten med overliggere. De udgravede gangen til et sted, hvor den var sunket sammen”.

Pastor Lidegaard søgte forgæves at finde denne gang.

I stedet fandt han en affaldsdynge med mange interessante ting, som han dog i hovedsagen lod ligge urørt, da han stadig håbede på en professionel udgravning af stedet. Bl.a. var der skår af støbt glas til indsætning i blysprosser. 

Jens Jensen fortæller at der i hans tid ses rester af 3 huse på marken ved Kongelunden, nemlig 1 grundmuret hus og 2 sidefløje i bindingsværk, hvor syldstenene stadig ses på den tid. 

G. Nørgaard Jepsen, Silkeborg Avis fortæller i en artikel 1963 om pastor Lidegaards fund, og beretter at der på dette tidspunkt findes spredte kampesten og rester af mursten, næsten skjult af græs. Han fortæller også om Kongsgården i Grønbæk, at der findes papirer dateret 1444 hvori det hedder ” at Bredeng fra Arilds tid har hørt til Kongensgaard i Grønbeck By”

Så ud fra dette må vi vel antage at Kragelunds kongsgård også stammer fra Arilds tid ! 

For omkring 30 år siden sås stadig rester af munkesten, hvorfor man må formode at hovedhuset var bygget i dette materiale.

I dag er intet spor synligt på stedet der er helt tilgroet med vilde hindbær. Kun den stemningsfulde hulvej gennem Kongelunden er at se. 

                                                                                                            Oktober 2004 , Margit Jensen