At Harald Blåtand gjorde Danerne kristne betyder vist bare at vi kom ind under romerkirken og blev gjort helt katolske i hovedet.
Men der er jo langt til Rom, f. eks. tog danske præster vist lidt let med at leve i cølibat.
En ting der dog fik betydning her i Kragelund, var de mange pilgrimme der kom vandrende af hærvejen. Der var faktisk folk der kom helt fra Tronhjem.
Har de handlet sig til mad når de kom? For de har da vel ikke røvet?
Efter hånden opstod de Kgl. priv. Kroer, sådan at der skulle være en kro for hver 4. mil. Så kroen her i Kragelund, har været her allerede da.
En anden følge af Katolicismen var klostrene der skød
op alle vegne. Der har ikke været et kloster her, men Klosterlund gård har været et anneks til et kloster, og har skullet varetage munkenes interesser her på stedet.
Helligkilder var også noget katolicismen førte
med sig, og dermed også kildemarkeder. En sådan helligkilde findes jo netop ved Klosterlund.
De mange stenkirker blev opført rundt om i landet, over 2000 kirker i løbet af små 100 år!
Før
den tid havde der været trækirker, måske ligefrem flere efter hinanden..
I Kragelund er vi så heldige, at vi af den runeindskrift der findes på undersiden af dørkarmen, kan se hvem der byggede (Vagn) og hvem
der havde givet ordre til opførelsen (Ase). Desuden ændrede runeskriften sig op gennem tiden, så ”vore” runer kan dateres til 1. del af 1100 tallet.
1103 – 1137 havde vi i Danmark en ærkebisp der
hed Asser, Han gjorde et stort arbejde i at få styr på hele kirkeområdet, og det er formodentlig ham der er den Ase der bød Kragelund kirke opført.