Kjellerup d. 10. 11. 64
Kære hr. og fru Kristensen
Hermed sendes et bidrag til Revl – samlingen, nemlig Tines erindringer fra Ravnholtlund, som jeg håber i vil læse med glæde og overbærenhed.
Som I måske vil erindre, er det min tanke at samle ”Revls saga” i et maskinskrevet hæfte forsynet med fotografier og – som et tillæg – nogle bidrag af enkeltpersoner som uddyber min tekst. Bogen vil ikke blive trykt
– måske dog uddrag af den – men den vil indgå i Kjellerup museums egnsarkiv som et eksempel på en lokalhistorisk historie udenfor Kjellerup by. En del af teksten og tillægget sendes, efterhånden som det bliver færdigt,
til Nationalmuseets etnologiske undersøgelsesafdeling eller Dansk Folkemindesamling, hvis jeg skønner det vil interessere disse institutioner.
Af praktiske grunde har jeg delt ”sagaen” i 2 dele, før og efter år 1800, og jeg harhidtil især beskæftiget mig med tiden efter, af hensyn til, at en del af stoffet indsamles
hos ældre mennesker. Stoffet foreligger kun som kladde, da der stadig ændres og tilføjes noget, og det fylder p. t. 4 regnehefter. Særlig interessant, synes jeg, er gårdenes bygningshistorie, som jeg har færdig fra år
1800 til ca. år 1860. Jeg har bl. a. kontroleret baggrunden for den brænding af mursten, som fandt sted på ”Teglovnsbakken”, som Jens Kr. viste mig. Revlgård blev udflyttet fra gl. Revl ca. år 1801, efter at begge
gårde var blevet selvstændige år 1787. Placeringen omkring år 1800 ved Fr.dalvejen er en ret ejendommelig – man kan næppe tale om en almindelig dobbeltgård.
Bygningerne med blåt er Gl. Revl, de med blyant er Revlgaard, skraverede felter er have. Revlgårds bygninger blev nedrevet ca. år 1801 og genopført på omtrænt nuværende plads.
Gl Revl havde i 1802 mod syd en 16 fag lang bygning, med de 9 østre fag som stuehus, de 7 vestre fag stald. Bygningen i vest, 10 fag, var ligeledes stald samt fårehus og hakkelseshus. Den nordre bygning var på 10 fag, lade og vognskur.
Gården var bindingsværk, hovedsagelig med klinede vægge, dels stråtag, dels lyngtag. I stuehuset var dog nogle felter mellem bindingsværket af murværk. Der var ca. 1801 foretaget nogen forbedring, og indretningen før
denne forbedring har jeg endnu ikke rede på - om jeg nogen sinde får det, vil tiden vise.
Der er mange interessante detaljer jeg ikke kan komme ind på her. Blot skal jeg anføre at Revlgård og ----gård fra ca.
1845 – 55 totalt ændredes til grundmuret, og det må især være i disse år, teglbrændingen fandt sted. For Erliup(?) gårds vedkommende var der dog tale om nyopførsel.
Håber, I kan læse
mine kragetær.
De bedste hilsener
(Ulæselig underskrift)
Håber I har det godt. Vi har fået en dreng mere, Sten, hedder han, en stærk og sund dreng. Undertegnede har anskaffet en dårlig ryg, men ellers har vi det godt.