Lystanlægget i Kragelund

Ved kirken i Kragelund befinder der sig et smukt og spændende anlæg som har en speciel historie.
Anlægget er skabt i 1927 af beboerne i området.
Før anlægget blev til, var der her en gammel bydam med ler hvor man havde hentet ler til lerklining af bindingsværkshusene, men nu hvor det ikke var aktuelt mere var dammen fyldt op med affald og skrammel og pyntede mildelst talt ikke i bybilledet.
Flere af sognets mænd talte sammen om, hvad der burde gøres ved det, og Chr. Berg der havde boet nogle år i Thorning havde set hvad man der havde fået lavet. Nogle stykker blev så enige om at køre der op og studere sagen. Man fik hest og vogn gjort klar og kom rask af sted. I Knudstrup trængte man til en pause og gjorde holdt ved kroen. Desværre faldt man i godt selskab og nåede ikke videre den dag. Men nogen tid efter skulle det altså være, og denne gang nåede man målet og fik taget Thornings anlæg i øjesyn.

Førstelærer Askløv der var lærer ved ”den store skole” i Kragelund var også varm på ideen, og sammen fik man lavet en plan for anlægget. Men der skulle jo også penge til selv om det meste blev lavet med frivillig arbejdskraft. Jagtkonsulent Arvid Johansen og Jens Olesen (Wollesen) gik fra dør til dør med en kiste der var så lang at den ikke kunne komme ud af døren når de holdt den på tværs, så den kom ikke ud før der var kommet penge i! I alt kom der 396.00 kroner ind på den måde.
For at have styr på tingene oprettede man en borgerforening hvis medlemskontingent også gik hertil og endelig blev der holdt nogle lotterispil.

Så begyndte det store arbejde med at få området gjort klar, man lånte tipvogn og spor og fik kørt en masse jord på og skolebørnene hjalp i frikvartererne med at jævne det ud. Bl.a. var der en stor banke af flyvesand fra sandflugtens tid i nærheden, den blev kørt i.
Så skulle der plantes. Alle de deltagende mænd plantede hver et træ. Den store eg der står der endnu er f. eks. plantet af lærer Askløv.

Der skulle også rejses sten. Chr. Berg kendte til en skålsten der befandt sig i Michael Franks skov i Stenholt. Først ville Michael Frank ikke af med den, men da man blev ved at plage endte det med at han sagde, at hvis de kunne få den transporteret måtte de tage den. De fik så fat i en blokvogn, en talje og en masse mennesker og fik den løftet op og transporteret herind. Det hed sig siden at en af mændene blev dårlig, og at det var stenens ånd der hævnede sig, men det var vist mere fordi de styrkede sig på nogle snapser.
Ved samme lejlighed fik de også en anden stor sten her ind. Den blev rejst for midler indsamlet blandt unge fra sognet der var udvandret til USA, Den fik en indskrift der lyder ”Så langt, så langt rækker Tanken frem til gamle mor og mit Barndomshjem” efter et digt af Adam Dam. Desuden er der et billede af en måge og et bånd med knuder på hugget ind. Alt er tegnet af den berømte kunstmaler og professor Søren Hjort Nielsen der er opvokset i Kragelund.
En lille obelisk der er fundet på kirkegården og måske har været gravsten eller en del af et solur har fået indskrift af en oversættelse fra den ældre Edda: ”Fæ dø frænde dø, også dig skal Døden ramme. Men det gode Lov du vinde, det skal ingensinde dø.”
Sten med mændenes navne og gårdnavne blev sat i en rundkreds som et ”Bystævne” Der var dog nogle der ikke ville være med til dette, da de var bange for om man i fremtiden tog det for gravsten og man så kunne tro de var selvmordere siden de lå uden for kirkegården.
En sten til minde om projektet bærer indskriften:” Hvor før var Sumpe, Blåler og Grus, skal vokse læ for vort Kirkehus”.
Endelig blev der lavet en kunstig gravhøj med en stenhøj på. På de tre underliggere står navnene: Blicher, Dalgas og N.J.Fjord for deres betydning for dansk landbrug. Da man for nogle år siden renoverede anlægget fandt man i ”gravhøjen” en flaske med et brev i der lyder sådan her:
”22.Juli 1926 begyndtes paa Opførlsen af denne Kæmpehøj. Pladsen blev kaldt ”Helledammen”. Indtil Sommeren 1925 henlaa den i Sumpe, Huller, Siv og al Slags Ukrudt. Sten laa spredt over det hele ogsaa (paa)Holdepladsen ved Kirken, saa fik jeg Borgerforeningen til at interessere sig for at skabe kønne og Kirken værdige Omgivelser. Hele Pladsen blev reguleret og drainet for frivillige Bidrag; Kommunen bevilligede 300 Kr. En stor Vanskelighed mødte vi, da vi antog Jorden for Fælleseje (Gadejord tilhørende Bymændende, men Præstegaardsforpagter Chr. Vinderslev gjorde Indsigelse herimod og fik Pastor Lidegaard til at forlange en Vej langs med Logen i Øst-Ves. Denne Vej mener vi vil skæmme Anlæget.
Saafremt ”Borger & Haandværkerforeningen” ikke længere ønsker at vedligeholde ”Helledammen” overgaard denne til Kommunen, men der maa ikke bygges paa den. Faar jeg den anlagt som jeg ønsker, bliver det en af de ejendommeligste Pladser, nogen dansk Landsby kan opvise. Dette anser jeg for mit sidste Arbejde for denne By, hvor jeg nu har levet i 17 Aar.
R. Askløv
Bestyrelsen for Kragelund Borger og Haandværkerforening bestaar af:
Chr. Berg, Baunegaarden, Fmd.
Jens Jensen, Refshalegaard, Sognefoged.
A. Frank, Kragelund, Centralbestyrer.
A. Lemminger, -”-, Mølleejer og Købmand.
P. Davidsen, Kragelund Søndergaard.
R. Askløv, -”- 1.Lærer. ”

De mange tekster på stenene blev hugget ind af lærer Askløv der sad og huggede i alle frikvarterer.

Endelig blev der lavet en talerstol og rejst en flagstang og så var man klar til at holde Indvielsesfest. Den foregik den 3. Juli 1927 med taler, sange og kaffebord for ca. 300 mennesker. Desværre var det koldt og regnede, så festen måtte flytte ind i Forsamlingshuset.

I årene fremover blev der afholdt mange møder i Helledammen med kendte politikere og andre kendte folk som talere. For eksempel 1. maj fester, Grundlovsfester, men også rene privatfester hvor naboer og familie mødtes her.

I forbindelse med Helledammens anlæg blev også kirkens parkeringsplads pyntet op. Der blev lavet en stencirkel med en stor sten i centrum midt på pladsen og lavet et lille kunstværk med en ramme af et par kvadre med en overligger fra et lille kirkevindue og et mosaikbillede inden i, der stod til højre ved indgangen til pladsen. Dette er helt forsvundet og der eksisterer vist ingen billede af det. Den store sten i midten bar indskriften: ”I Enighed rejst af Menighed 1926”. Da man senere begyndte at få biler, fik man brug for mere plads til parkering og stenkredsen fjernedes. Den store sten var også misvisende, da der vist ikke altid var megen enighed. Da den var stor og tung valgte man at grave et stort hul og vippe den der ned og begrave den. Der ligger den endnu. Der har somme tider været fremsat ønske om at få den rejst op igen, men det har der heller ikke været enighed om.

Det var som nævnt vedtaget at der aldrig måtte bygges i Helledammen. Der blev dog gjort en undtagelse, og igen skyldtes det uenighed. Hør blot hvad Hilda Davidsen har fortalt i januar 1988:

Kapellet blev bygget i 1939, mens jeg tjente ved Jens Holm. Det var ham der lod den bygge. Jens Holm og Chresten Berg kom meget sammen. Jens Holm solgte gården til Berg. Når der skete noget i familien, var den anden familie altid med. Bergs far skulle begraves, og selvfølgelig var Jens Holm med.

Da de var kommet hjem efter begravelsen, kom Berg hen til Jens Holm, som sagde at det var en god ting med sådan et ligkapel. (Vistnok i Rødkjærsbro). Berg mente det samme, og spurgteJens Holm om han ikke kunne tænke sig at bygge sådan et her i Kragelund, for det manglede de. Jo – det kunne han godt gå med til. (Han var så´e lidt velhavende).

De begyndte så at tale om det, men sognerådsformand Chr. Vinderslev var ikke rigtig med på den. Han ejede snart alt tiendet i kirken, sådan var det dengang, så han ejede med andre ord snart hele kirken.

Chr. Vinderslev sagde: Jo – det kunne jo være godt nok, men så skulle den ligge på kirkegården. – Nej, det skal den ikke, for det skal ikke være dig der skal have den, det er menigheden jeg vil give den til, sagde Jens Holm.

Så var Chr. Vinderslev imod det, for det skulle helst være, som han ville have det.

Han sagde til Jens Holm, at skulle det være, så kunne han da lige så godt ligge den omme i præstens tout (toft), der var et svinhus, og det kunne da være han kunne købe det.

Jens Holm var ikke missionsmand, men han var sådan en troende mand, så da han kom hjem, lagde han sig på knæerne ved siden af sengen og sagde: ”Hvad er det da jeg har givet mig til, at der skal være sådan en spektakkel om det, det tager jo hele fornøjelsen af det.

Der var tre mænd, bl.a. Berg og Jens Konrad, som gik om til Chr. Vinderslev en søndag formiddag og der faldt godt nok nogle store ord, så det blev bestemt at det skulle ligge i Helledammen, for det var kommunal jord. Men Chr. Vinderslev sluttede med at sige, at der jo slet ikke var brug for det. De andre mente at det var der, og det er også blevet brugt meget.

Ak ja, men det bruges stadig rigtig meget da det er tæt på plejehjemmet, så stor tak til Jens Holm. Foruden at bekoste opførelsen oprettede han også et legat til vedligeholdelse så det ikke beroede på Chr. Vinderslev om kapellet blev vedligeholdt.